Liv i Lyngby 2019

 
Boder i byen, live-musik, kultur, byvandringer, biler, shopping, sjov for børnene og ”gang i gaden”. Sæt kryds i kalenderen lørdag den 7. sep., når der igen i år er Liv i Lyngby. Den årlige byfest, hvor butikkerne rykker ud på gader og stræder, og byen summer af liv, spændende aktiviteter, fest og glade dage.

Vi er i fuld gang med at tilrettelægge et spændende program, der bl.a. byder på et stort Street Food Marked på Torvet, præsentation af en Lyngby-sang med input fra borgerne, live-musik i gaderne, uddeling af Kommunens Kulturpris, masser af gode tilbud - og hvor ”Kulturtorvet” bag Magasin blive omdannet til et mekka for børnene med masser af aktiviteter bl.a. sportsevents og spændende videnskabelige forsøg og opfindelser.

Kom og deltag i festen!

Hold øje med visitlyngby.dk for løbende program - Se video og billeder fra sidste års festligheder https://visitlyngby.dk/liv-i-lyngby/. 

Er du erhvervsdrivende og vil du være med til Liv i Lyngby? 

Er du erhvervsdrivende eller frivillig forening i Lyngby-Taarbæk kommune, og kunne du tænke dig at have en bod til Liv i Lyngby? Så skriv en mail til info@visitlyngby. Det er gratis at være med. Fristen for tilmelding er den 1.august.
 
Se videoen fra Liv i Lyngby 2018 her
 
Stemningsbilleder fra tidligere års Liv i Lyngby.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Handelsforeningen for Kongens Lyngby og Omegn | 2800 Kgs. Lyngby  | Tlf.: 31131781 | lisemarie@visitlyngby.dk